in , ,

Tantrasex guide: Hvad og hvordan med tantrisk elskov

Tantra

Du har med garanti hørt om det orientalske tantra i forhold til elskov og massage. Men hvad er tantrasex? Hvad får du ud af det? Og hvordan dyrker du det?

Det korte svar er: Du får nærvær, autenticitet, intimitet og kærlighed der i sidste ende skal give ekstase. Men det kræver dog en dybere forklaring, så du og din partner kan udvide jeres intimitet.

I denne guide finder du svar på hvad, hvorfor og hvordan i dyrker tantrisk elskov.

Hvad er tantrasex?

Tantra betyder frigøre eller udvide. Det stammer fra sanskrit, hvor det kan dateres tilbage til 3000 år f.Kr. i Indien. Her blev det oprindelig praktiseret af indiske, tibetanske og kinesiske buddhister. Tantra er baseret på spirituel og personlig udvikling. Og erotikken får bygget et lag på med tantrisk elskov.

På det seksuelle plan gælder det mere om at finde nye lag i dig selv, din partner og jeres fælles intimitet på et dybere plan, end det gælder hurtig nydelse og erektion.

Tantrisk sex bygger på den spirituelle overbevisning om, at der flyder energi igennem vores krop. Energien forbinder kroppens syv chakraer der også kaldes energicentre. Og med det seksuelle skal du opnå en tilstand af dyb seksuel spænding, så tantrikerne åbner deres chakraer – Og du som kvinde vil opnå fuldendt ekstase. For der er nemlig en lille hage ved den reneste form for tantra.

I sin reneste form er det forbudt for manden at komme. Det giver spild af seksuel energi, og tager muligheder fra kvinden til at opnå nok orgasmer til det fulde ekstase.

Selvom det er en nydelse at nyde kvinden, er det dog blevet ret udbredt at manden tillades at komme – vel og mærke når kvinden er blevet tilfredsstillet til fulde. Her kan penisringe være et hjælpsom redskab, indtil teknikkerne sidder i skabet.

Tantrisk erotik principper?

Der findes ikke regler for hvad og hvordan i skal gøre. Der er grundlæggende principper som lyder:

  • Tantrasex handler ikke om klimaks: Det er ikke de dyriske drifter der skal tilfredsstilles, men derimod opnå en åndelig og fysisk rejse hvor i opdager hinanden – Giv og tag uden at skulle nå et mål.
  • Nærvær og kærlighed er fundamentet: Det handler om nærværet og intimiteten mere end teknik og stillinger. Her er begær og lyst ikke målet, men redskaber.
  • Den seksuelle energi skal bevares: Tantra bygger på chakraer, hvor sex handler om at åbne for chakraerne og bevare den fysiske energi så hun kan opnå uendelige orgasmer dybest set. Det betyder, at han ikke får udløsning og hun ikke klitorisorgasmer – men helkropsorgasmer.
  • Du dyrker ikke sex, men elsker: Erotikken er ikke til for at tilfredsstille dit fysiske behov, men et redskab til at gøre din partner lykkelig.
  • Tantrisk erotik til at opnå personlig udvikling: De dybe orgasmer, ekstatiske nydelse og intense nærvær/kærlighed er redskaber til din personlige udvikling.

Fordele?

I sin fuldendte udførelse vil du opnå mange positive fordele ved at dyrke tantrisk sex, udover de generelle sundhedsmæssige fordele ved at dyrke sex i det hele taget.

  • Du/i vil opnå et større nærvær, intimitet og kærligheden i hverdagen og ikke bare seksuelt
  • Følelse af nyforelsket kan genopstå og gøre livet meget sjovere
  • Din personlige udvikling, velvære og mentale tilstand vil logisk nok blive bedre
  • Du vil opnå en langt større og komplet seksuel oplevelse
  • Mental lykke er også godt for helbredet generelt. Og kombineret, giver det et bedre liv

Hvordan dyrker i tantrisk erotik?

At dyrke sex og være intime har de fleste prøvet i nyforelskelse fasen, hvor længerevarende forhold måske giver mere praktisk sex i form af tilfredsstillelse.

Tantrasex har netop ting som intimitet og samvær som grundlæggende elementer. Derfor kan nedenstående retningslinjer spore dig ind på lidt anderledes seksuel samvær end mere ”normal” sex.

  • Forberedelse: En god forberedelse giver bedre oplevelse. Og her kan i med fordel finde tilbage til jagten og længslen efter at mødes, ved at aftale en date uden at have dyrket sex i nogle dage op til. Find tilbage til dengang der blev givet gaver, sendt søde sms’er andet der bygger længslen op og forstærker den seksuelle appetit på hinanden.
  • Forspil: Sex styres af hjernen, og det gælder om at finde ro i hovedet til at give sig fuldt ud. Derfor er forspillet det vigtigste element i seksuel samvær, og det gælder for både mænd og kvinder. Forspil starter ikke ved at tøjet bliver taget af, men allerede i forberedelse med beskeder og andet. Helt ligesom når i mødes, gælder det om at bygge den seksuelle kemi op, frem for at få gang med “sagerne”. I skal skabe en energi af kærligheden i opbygningsfasen.
  • Seksuel forspil: Det seksuelle forspil er nemt for mænd, hvor kvinder kræver længere tid til at slappe helt af og give sig hen. Her gælder det om at vise kærlighed, lyst, bruge kærtegn og nysgerrighed om kvindens krop, uden at fokuserer på de seksuelle punkter. Nus hende i nakken, klø nænsomt over ryggen, kys blidt på halsen og vær nysgerrighed om hele hendes krop i et langsomt og interesseret tempo.
  • Sex: Med tantrisk elskov er der intet mål, udover at gøre din partner lykkelig. Vær i nuet og lad være med at dyrke sex hvor erektionen er målet. Det vil sige, at du skal gå fra liderlighed til kærlighed ved at vende dig fra at dyrke sex til at dyrke elskov. Her er det ofte nemmest, hvis du skal slukke for fantasier der måske bruges for at opnå klimaks. Helt ligesom manden kan arbejde på kontrol af liderligheden ved at holde pause og kun nusse, kysse og kæle indtil penisområdet ikke har magten.
  • Efter elskov: Helt ligesom forspil er vigtigt for det seksuelle samvær, så er efterspillet også vigtigt. Det er nemlig her i forstærker jeres samvær og sætter tonen fremover. Når man har været sammen et stykke tid og måske har børn, så ligger man ofte ikke i ske og bare er sammen i ret lang tid. Men tag jer tid til at ligge tæt og blive intime med hinanden ved hjælp af små virkemidler, som at klø og nusse hinanden blidt.

Hvordan du går fra sex til elskov?

Tantrasex lyder meget kompleks, men er i virkeligheden såre simpel.

Når vi som mennesker bliver forelsket, sætter vi ofte ham eller hende op på en piedestal som en gudinde eller gud. Vi er opmærksomme på vores partner, vi drømmer om hende/ham og elsker alt ved denne. Og det er såmænd ”bare” dette i skal finde tilbage til. Hvilket ikke er så nemt, hvis man har været sammen 5, 10 eller 20 år.

Rent seksuelt og udfordringen ved tantrasex, er, at vende de indgroet vaner som de fleste mennesker får efter at have dyrket sex med den samme person. Men du kan med fordel tænke over disse ting, der kan hjælpe dig med at ændre tingene:

  • Du skal finde dine romantiske evner frem igen, hvis du har glemt alt op at jagte en kvinde eller mand, hvor du giver opmærksomhed
  • Hvis du er vant til at få klitorisorgasme eller ejakulation, kan skede- og helkropsorgasmer være svære at opnå
  • Hvis du/i dyrker sex udelukkende for tilfredsstillelse af seksuel behov, kan det være svært at opnå ægte intimitet og samvær
  • Mange bruger fantasier for at blive tilfredsstillet, hvilket besværliggør at være nærværende som er grundlæggende nødvendig for optimal nydelse
  • Hvis du har vænnet dig til kun at opnå egen tilfredsstillelse, kan du ikke tilbede din partner optimalt som er grundlæggende princip i tantrasex